At flyve

Nu det snart ved at være på tide. Jeg har egentlig været klar længe, men budgettet har ikke rigtig kunne række til det. Det kan et sådan set heller ikke nu, men det skal være snart.
At flyve. Flyve fra reden, som fugle gør. Og man kan roligt sige, at jeg nok har siddet i redden alt for lang tid og kigget på alle de andre fugle, der bare tog chancen og prøvede at flyve.
Det pinligt efterhånden. Især når jeg nærmer mig mit 21 år. Burde være på vej væk, men penge er bare altid det største problem. Det er efterhånden det eneste problem med hensyn til alting.
Jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste dog. Der er nok mange som ville gøre det lang før, hvis bare de havde chancen. Og så er der bare alle e heldige, som har en far der køber en lejlighed de kan bo i. En mormor, som ikke bruger sin lejlighed længere. En kæreste hvis fraskilte mor, flytter hjem til sin kæreste og derfor overdrager beboelsen til dem.
Jeg er selvfølgelig bare så pisse-skide misundelig. Bare det var mig, som ikke skulle ud og prøve at finde et godt boligtilbud. En toværelses er jo efterhånden det bedste man kan starte ud i. Det er dog bare ikke så charmerende hvis man vælger at flytte sammen med en kammerat. "Jeg tager værelset, så kan du slå lejr i stuen", mhm ja skide fedt!
Men med en kæreste ville det derimod være en super god idé! Uden tvivl. Hvis man nu altså kan holde det ud. Nååeh ja bevares, det er der da nogen der ikke kan.

Lyder jeg som om jeg brokker mig? Ja det gør jeg vel, undskyld så! Men det kunne da være rart hvis alle de fede tilbud bare kom dumpene ned fra himlen.

Jeg brokker mig fordi at udsigten til at flytte hjemmefra næsten ikke kan spottes. Og jeg så gerne at det blev i den nærmeste fremtid. Ikke fordi jeg ikke kan lide min familie. Det er bare federe at være et sted for sig selv, hvor man selv kan få lov at bestemme, hvornår musikken skal skrues ned.

Tag jer ikke af det. Det er blot frustration jeg deler ud af. Så er der vel også nogen der kan sidde og tænke "nå jamen så er jeg ikke den eneste."
Nej det er du bestemt !

Stay metal out there! Rock out!

Deeet bare typisk

Det søndag... Og derfor var jeg på arbejde. "Jamen Nichlas? Søndag er jo hviledagen?" Ja det ved jeg squ da godt Mr. Tamás, men ofte så arbejder man altså alligevel. Der er jo nogen der skal gøre det. Verden kan ikke bare gå i stå...

Nytårsaften, mig og veninden Cecilie

Men arbejdsdagen skulle overstås her søndag d. 30. december ... Og tro det eller ej, jeg skulle satme også arbejde mandag d. 31. ... kl. 9:45 om morgenene skulle jeg møde!
Det kan man da ikke byde mig, når jeg skal kunne være stiv til kl. 7 tirsdag morgen! Og tro mig, det skete heller ikke. Kunne ikke mærke min egen fuldskab, men bedøvet med alkoholiske væsker var jeg såmænd.
Og klokken var kun 4 da vi endelig hoppede til køjs... Eller til gulvs skulle jeg måske sige. For jeg sov da ikke blødt.
Bevares jeg havde et liggeunderlag med, men det magtede jeg ikke at skulle pakke sammen om morgenen, så gulvet blev min base. ... Jeg har aldrig i mine snart 21 år vendt og drejet mig så meget som den nytårsnat. Det var nytteløst, for man ligger jo ikke godt på et gulv, uanset hvordan man ligger.
Og hvornår vågnede vi? kl. 10 squ da, fordi der var en, som åbenbart havde glemt at tage sin medicin og mente at resten af huset burde vide det... Så lå han dér og skreg, imens folk så småt slog øjnene op.
Meeen morgenmaden den morgen var dog fantastisk skal det lige siges. Massere af hvidt brød og æg. Det er man taknemlig for at få når man har hovedpine efter en masse druk. "Thi der vidste Nichlas at han havde drukket" ... IKKE AFBRYDE MIG MR. TAMÁS !
*host*
....
Men tilbage til søndag... Arbejdsdagen var slut og jeg traskede hjem i min blå arbejds trøje, for blot at hente min computer, så Mathias og jeg kunne komme til Havdrup for at øve med resten af gutterne fra Cloudy Clarity. Vi skulle lige forbi stationsgrillen og æde lidt først. Så fløj vi ellers afsted til øveren og de første to numre sad bare lige i skabet! Ren ondskab var det! Og det får mig altid til at kunne mærke det blod der flyder igennem mig! "Lidt bizart bliver det nu", nej Mr. Tamás, jeg beskriver blot!
Min computer var selvfølgelig LÆNGE om at starte. Hvad kan man forvente af en 6 år gammel HP pavillion.
Jeg genstartede den et par gange, og til sidst var min toldmodighed sunket langt ned i jorden! (Mig og elektronisk udstyr, har et meget anspændt forhold skal det lige siges).
Så slog jeg på det lort, hvilket resulterede i det følgende..... Skærmen blev sort og blev kun oplyst af teksten: "Operating system not found..." grebet af arrigskab, prøvede jeg om og om igen, men uden held. Den var død!
Så kunne jeg ellers bruge resten af min løn fra december, på at investere i en ny computer...
Meeen det var måske også på tide... GODT NYTÅR !