lørdag den 29. september 2012

Pludselig går det stærkt!

En helt almindelig fredag! Uden en fis at tage sig til. Ja det ikke meget man kan foretage sig, når ikke man har nogen penge. Men jeg stod da op, og sprang næsten i kludene, da jeg opdagede at jeg nok havde sovet lidt længe.
Fint nok, så stod den på lidt tv. Ikke nogle interessante programmer, det jeg ihvertfald startede med at se var filmen Min kone er en øksemorder, tror jeg nok den hed. Hmm videre til DR1, der var Gintberg på kanten. Så gav jeg TV2 et forsøg, Det mig eller hunden, ja jeg kunne jo ligeså godt se det, jeg havde jo ikke noget andet interessant at tage mig til.
Efter det var slut var det squ tid til noget frokost. Imens jeg så noget jeg synes er vældig interessant; Alarm 112.
Så skulle jeg ud og slå græsset, det havde ikke fået tæsk i lang tid, så nu måtte det være på tide. Jeg tog mine høretelefoner og Ipod så jeg i det mindste kunne høre lidt musik imens.
Ja alt i alt så var det vel en almindelig, kedelig fredag. Men hvad skulle jeg lave om aftenen? Ikke en fløjtende fis. Det troede jeg ihvertfald ikke, men så skrev Martin: "Kom på Tex". "Jeg har ingen penge," måtte jeg svare, for ærlig talt så er det ikke skide sjovt, at sidde blandt sine venner og alle stamkunderne og være ædru, imens de bare bliver mere og mere visne.
"Nå okay" svarede han næsten straks igen. Jeg sukkede dybt, for jeg ville jo gerne, det var snart også et stykke tid siden, jeg havde set dem.
Der gik et stykke tid, og snart kunne jeg igen se at skærmen på min mobil lyste op med Martins navn. "Kom nu på Tex! Lasse og jeg sponsorerer dine øl". Fantastisk, hvem kan afslå det? Men det gjorde jeg, "Ej jeg vil squ helst ikke skylde penge", "Hva snakker du om? Vi giver, du skal ikke tænke på noget".
Så måtte jeg smide håndklædet i ringen, gå ind til min moder og så høfligt spørge, om hun ville køre mig ned til Tex, som ligger i Solrød Centeret, overraskende tæt på gymnasiet.
"Har du nogen penge?" spurgte hun. "Nej, ikke en øre", svarede jeg straks igen, som om jeg var forberedt på, at hun ville spørge. "Det jo derfor jeg spørg, du skal da ikke nasse på dine venner" sagde hun og fik mig lokket med hen til banken så hun kunne give mig nogle penge.
Lidt pinligt men altså, jeg tager da gerne imod venligheden! Dér stod Chris, han skulle også hæve penge, og straks gik snakken med, at alle mine kammerater havde fundet jobs. Overraskende mange af dem som skolevikar.
På Tex blev der taget godt imod os. Gensyns krammer hist og her. Kun drengene, nååeh ja også Lasses kæreste Victoria.
Solrød kommune er den røde plet på kortet
Vi sad udenfor, lidt koldt bevares, men det var da også hyggeligt. En lille scene var blevet sat op i nærheden, det var åbenbart MC Clemens der skulle optræde. "Hva fanden laver han i Solrød?" blev der spurgt om flere gange. Og det er ikke så mærkeligt, for Solrød er en forholdsvis lille kommune syd for København og lige nord for Køge.
Kendte mennesker fra Solrød kan man vel nok nævne Uffe Holm, Jon Dahl og Remee.
Lasse Rimmer bor her også, eller det ved jeg ikke om han gør længere.
Kim Larsen har da også lavet en sang der hedder "Pas på svinget i Solrød".

Men nok om det. MC Clemens gik på at vi blev dirigeret indefor, da vi ikke måtte sidde ude på terrassen og drikke. Der var efterhånden blevet hældt et par fadøl og nogle grønne Tuborg ned, og pludselig slap pengene op. Ja det sker jo.
"Jeg giver," sagde Martin og tak som byder! Vi fortsatte i højt humør, men Lasse, Chris, Vic, Jakob og Thor tog videre ind mod København. Mini sluttede sig til os, og jeg gjorde, som jeg normalt gør når jeg er fuld, begyndte at snakke med gud og hver mand.
Før jeg vidste af det, havde jeg overhalet dem allesammen indenom og måtte næsten lægger mig ned og holde fast i jorden, for ikke at falde. Pludselig gik det stærkt, og jeg måtte indse, at tiden vist var inde til at smutte hjemad.
Og når man er fuld, er der intet bedre end at komme hjem til Burger Kings Bacon Whopper Cheese menu!

God weekend! I aften står den på hyggelige festligheder, med de herlige mennesker fra efterskolen!


torsdag den 27. september 2012

The Gazette


Det ligner måske noget, der er direkte revet ud af en manga-serie, men det er det dog ikke. Denne gang vil jeg anbefale blot en sang, da jeg ikke kender til andet end den ene, som jeg tilfældigt faldt for, for ca. 5-6 år siden.
Sangen hedder "Filth in the Beauty" og er, for mit vedkommende ihvertfald, en ørehænger. Det er det japanske visual kei rock band The Gazette der står bag.
Sangen indeholder både engelsk og hvad jeg tror er flere forskellige dialekter indefor japansk. Det engelske kan dog være svært at udpege, da forsangeren Ruki synger med en del accent. Ikke desto mindre er sangen faktisk temmelig god.
Bandet har dog mange genre at bevæge sig indefor ligefra pop rock til metalcore.

Ikke at jeg kan give jer et tydeligt bevis på det, så er det vel også sjovere, at måske finde ud af det selv. I så fald anbefaler jeg sangen "Filth in the Beauty". Sangen starter ret poppet ud, men rykker ret hurtigt over i en hard rock/heavy metal lignende tone.

Her en video med undertekster så man endda selv kan se hvor det engelske slår til:



onsdag den 26. september 2012

The Dream Deceiver



Første indlæg som afspejler min kreative side. Ikke at jeg tror den er bedre end andres, men det rart nogen gange at kunne dele sine tanker.
"The Dream Deceiver" er en sang jeg skrev tilbage i 2011, med mit daværende band Mental Phobia, som jeg i øjeblikket også skriver en blog-"serie" om under navnet Mental Phobia - beretningen om det første band.

Sangen var den første som jeg på egen hånd skrev tekstmæssigt, som jeg var fuldt tilfreds med. Meget af det jeg tidligere havde skrevet, var noget mærkeligt og meget dårligt formuleret fis.
Hvad den handler om har jeg aldrig været helt enig med mig selv i, da den handler om mange ting, som jeg  tror mange kan genkende, men især ting som foregår omkring mig selv.
Mental Phobias sidste optræden
med nummeret "The Dream Deceiver"
Med simple ord kan man beskrive sangens tema som det at være paranoid, søvnløshed  og ånder(folk i døden uden fred).
Men jeg vil ikke give jer for mange tanker i hoved, da jeg selv vil mene at det er fantastisk selv at kunne lægge sin egen fantasi og følelser ind i det:

1. Vers
I can get no sleep tonight
Twisting my mind around inside
The pain is like a lullaby
Can’t escape this even if I try

2. Vers
Then there’s something very strange
Now my mind begin to change
Crazy thoughts inside my head
Now it feels like I will soon be dead

Omkvæd
No run, no hide
No fair, no pride
Disturbing your dreams
It’s the dream deceiver 


3. Vers
Oh my head, it hurts so bad
Eternal pain just like the rats
A laughing sound around me flies
Soon I will be on my way to the skies

4. Vers
Running like a river to my bed
And my sight is turning red
All my thoughts I try to frame
I don’t know how long I will stay sane

Omkvæd
Like earthquakes in the dark
Like religion with no mark
Disturbing your dreams
It’s the dream deceiver

5. Vers
Every time I try to close my eyes
Waking up feeling something rise
Creepy noises in the corridor
Blood is floating all around the floor

Omkvæd
He’s a train through the room
He’s the blood in you wound
Disturbing your dreams
He’s the dream deceiver

Selve sangen vil senere kunne høres i Mental Phobia - beretningen om det første band.

tirsdag den 25. september 2012

II Foto-shoot

Fra v. Jakob, Christian, mig, Sidor og Chris

"Det minder for meget om Rolling Stones" hævdede bassisten fra en af vores konkurrenter, Infight. Skal man se på det, på en meget dramatisk måde var de nok vores ærkefjender. Eller det blev de, da fejden over vores dårlige demo fortsatte. Endda med opbakning fra Infight's "fans".

Da den lokale avis skulle have billeder af de forskellige deltagende bands, måtte vi selvfølgelig hoppe ud i et fotoshoot.
Sidor, mig, Christian og Chris
Vi var ret enige om at vores baggrund skulle indeholde hhv. beton og graffiti, så Jersie Station blev location for vores billed. Min far var manden bag kameraet, så det var ganske gratis.
Endnu et problem meldte sig, da vi på dagen ikke kunne få fat i Jakob og derfor måtte skyde nogle billeder uden ham.

For at få et ordentlig bandbilled havde vi en dress-code, hvilket lignede meget noget punkrock inspireret fis. 
Sorte skjorter, slips og satme også noget sort om øjnene. Ja selve musikken var da også blevet lidt mere punked.

Da vi endelig fik kontakt til Jakob, som åbenbart bare havde ligget derhjemme og boblet, fik vi aftalt at mødes igen om aftenen, til en ny omgang billeder med alle mand.



Christian, Chris, Jakob, Sidor og mig
Endnu engang måtte vi smide overtøjet og "posere" for kameraet. På trods af at det var marts måned, var det fandme koldt.

Der skulle mange billeder til, før der overhoved kom noget som helst frem, som vi gad vise frem. Sidor og jeg sad senere på aftenen og redigerede de billeder, som vi syntes var de bedste.
Jeg gemte dem på min computer, under mappen Mental Phobia. Vores navn var kommet til, efter indspilningen af vores demo.
Manden der hjalp os, jeg kan ikke lige huske navnet på ham, spurgte os hvad vi hed.
Vi var alle enige om, at det skulle være noget med en fobi.
Pludselig slog det os. Vi tænkte på budskabet i vores første sang, "Mentalt System Overload". Sammen med det kom vi til at hedde Mental Phobia.

Vi sendte billederne og avisen blev trykket! 

Avisafsnittet om bandet, før Solrød Band 2010 (Click for større billed)

mandag den 24. september 2012

Murderdolls

Joey Jordison & Joseph Poole aka Wednesday 13

Et horror punk/heavy metal band dannet i 2002 af Slipknots berømte trommeslager Joey Jordison og Joseph Poole bedre kendt som Wednesday 13.
Bandet har haft et par skiftende medlemmer, men består idag kun af de to grundlæggere. Men på trods af at de kun er to, formår de stadig at lave musik, da Joey er bandets guitarist, på trods af sin rolle som trommeslager i Slipknot.
Dog har de kun udgivet 2 albums, det første Beyond the Valley of the Murderdolls(2002) og Women and Children Last(2010).
Jeg selv lærte dem at kende for mange år siden ved hjælp af kedsomhed for at være ærlig. Lavede noget "hygge"-research på Slipknot og fladt pludselig over navnet Murderdolls.
Der gik ikke længe før jeg tog til Sex Beat Records på Studie Strædet i København og købte Beyond the Valley of the Murderdolls "Limited Edition" med DVD. 21 tracks, hvor man bl.a. kunne finde et cover af Billy Idols "White Wedding". Men ganske udemærket skive.
Må dog indrømme at den anden er bedre. Derfor kan jeg varmt anbefale sangen "My Dark Place Alone".


Interview with the Vampire



Genre: Horror.
År: 1994.

Filmen er baseret på Anne Rices roman af samme navn og er bestemt noget helt andet end Twillight Sagaen. Faktisk skal man helst ikke forveksle dem. Ikke at jeg har noget imod Twillight overhoved, men gennem årene har forfattere og diverse filminstruktører, haft vidt forskellige meninger om hvordan en vampyr skal fremstilles.
Bare for at tage endnu et eksempel kan man da kigge på serien True Blood.

Interview with the Vampire har vi at gøre med vampyrer, som de næsten traditionelt er blevet fremstillet for generationer siden. Den slags som sover i kister og slukker deres tørst ved mørkets frembrud.

Louis har mistet sin kone og barn og sørger derfor voldsomt. Han træffer herefter en besynderlig mand ved navn Lestat, som tilbyder ham et nyt syn på verden. Han skulle senere lære at dette tilbud var mere en plage frem for et liv i paradis.

En masse gode skuespillere medvirker i denne meget spændende film deriblandt Brad Pitt(Sleepers, Fight Club, Troy), Tom Cruise(Top Gun, Mission: Impossible, The Last Samurai, War of the Wolds), Antonio Banderas(The Mask of Zorro, the 13th Warrior) og Kirsten Dunst(Jumanji, Spider-Man 1-3).



mandag den 17. september 2012

Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street


 
Genre: Thriller/Horror-musical.
År: 2007.

Endnu en Tim Burton/Johnny Depp film. Ja men man kan squ heller ikke slippe af sted med at sige andet, end at det bare er godt!
Er man til film med en dyster stemning, er det her bestemt en af dem, man burde have stående på hylden derhjemme. Ikke just en gyser, det ville være en skam at sige, alt efter hvor nemt man skræmmes, men den er bestemt værd at se.
Da jeg selv så den første gang var jeg ikke andet bekendt med Depp end hans rolle som Captain Jack Sparrow. Men da jeg nu havde set ham både i Pirates of the Caribbean, Charlie og Chokoladefabrikken og nu også i rollen som Benjamin Barker aka Sweenet Todd, var det meget svært at ignorere at han var en helt speciel skuespiller.

Filmen handler om Benjamin Barker, som egentlig har alt det, som man kan bede om i livet. En succesfuld forretning, en dejlig kone og en datter. Men straks bliver det taget fra ham og han anbringes i fængsel under falsk anklage. 15 år senere vender Benjamin Barker tilbage til Londons skumle gyder, men skaber sig istedet en identitet som Sweenet Todd.
Han åbner på ny en barberforretning, men behandler kunderne særdeles anderledes end han gjorde det 15 år tidligere.

Ud over Johnny Depp er der en rolleliste med massere af kendte ansigter. Bl.a. Helena Bonham Carter(Planet of the Apes, Charlie and the Chocolate Factory, Harry Potter 5-7, Alice in Wonderland), Alan Rickman(Harry Potter 1-7, Alice in Wonderland) og Timothy Spall(Rock Star, The Last Samurai, Harry Potter 3-7)


fredag den 14. september 2012

Three Days Grace

Fra v. Barry Stock, Adam Gontier, Neil Sanderson og Brad Walst

Et band som jeg tidligere, ikke rigtig vidste hvad jeg skulle synes om. For at være ærlig var jeg ikke særlig vild med dem i starten, da en af mine veninder satte det på. Et af hendes yndlings bands, men med tiden begyndte jeg så småt at kunne lide de fire canadiere.
Rock-bandet blev dannet tilbage i 1997 og består af sanger og guitarist Adam Gontier, Neil Sanderson på trommer, Brad Walst på bas og Barry Stock på guitar.
Bandet spiller en bred vifte inde for rock-genren som bl.a. grunge, hard rock og alternative metal.

Det som bl.a. fanger mig ved bandet, er at jeg i en periode kunne relatere meget til deres tekster. Men det selvfølgelig alt efter hvordan man læser og tolker sangtekster.
Man kan vel godt sige, at det er et band der er på linje med Nickelback. Ikke at musikken er det samme, for personligt kan jeg bedre lide Three Days Grace.

Bla. blaaa.. Jeg klumper i det nu... Anyway sååeh TJEK DET!
Sange som jeg i høj grad kan anbefale er "Animal I Have Become", "Riot", "Never too Late", "Pain", "I Hate Everything about you" og "Break".

tirsdag den 11. september 2012

I Dannelsen


Ikke at vi var et særlig godt band, men vi var da bedre end så mange andre amatørbands.
Man kan sige at vi blev dannet lidt ved en tilfældighed, tilbage i 2010.

Det var vinter, eller begyndelsen på foråret og vi var alle samlet i Solrød Gymnasiums musiklokale.
Jeg husker svagt at rapperen Marcus P var tilstede, men det var dér at Sidor ville afprøve en ny sang han havde rodet lidt rundt med. "Mentalt System Overload" hed den og Sidor viste guitaristerne hvordan guitaren skulle svinges og mig hvordan sangen skulle synges - en kreativ mand er han, det må man give ham.
Snart kunne man fra lokalet høre Sidor skyde sangen igang på trommerne, som efterfølgende tordnede igang med guitar og bas.
I starten mindede vi lidt om Nephew med hensyn til den musikalske lyd og den meget mærkelige sangtekst, med et ellers seriøst budskab.

Jeg startede med at synge:
"For lang fra jorden, for tæt på Mars
En milliard køer, støtter All-Stars"
Dansksprogede sange havde jeg nu selv altid været imod, men på en sær måde så var den her squ meget fed. og energien eksploderede, da vi i fællesskab sprang ud i omkvædet:
"Mentalt System Overload
Janteloven den er i overflow"
Det var for fedt, og vi var da enige om at det ikke var sidste gang at vi spillede den sammen.
Det udviklede sig senere til et band uden navn, som efterhånden øvede sammen tit og ofte.
En dag kom Jakob stormende ind og sagde, at der ville starte en ny talentkonkurrence op i Solrød.
Solrød Band 2010, hvor vinderen ville vinde en dag i professionelt studie og få indspillet en sang eller to.
Det tilbud kunne vi selvfølgelig ikke stå for, så vi meldte os straks til, men fandt ud af, at vi skulle indsende en demo.

Sidor bag trommerne til
indspilning af demo i Havdrup
Det gjorde vi på en klub i Havdrup, som havde grejet til at indspille. Ganske vist ikke lige med den optimale lyd, men det var bedre end ingenting.
Indspilningen af demo var selvfølgelig vores egen "Mentalt System Overload" og en cover version af Blurs "Song 2".
Chris kunne åbenbart, af uklar grund, som jeg ikke lige kan huske, ikke være med til indspilningen. Så det var hhv. Sidor og Jakob, som måtte gribe til bassen.
Jakob stemmer guitaren inden
indspilningen i Havdrup
Men demoerne blev indspillet og sendt, og jeg må da sige, at dengang synes vi at det var over-mega-vildt-godt, men for at være ærlig, så var det noget værre lort vi havde indspillet. 

Men det var nok meget godt set i bakspejlet, da vores konkurrenter senere undervurderede os en del.




Into the Wild


Genre: Eventyr/Drama.
År: 2007.

En autentisk historie om Christopher McCandless aka Alexander Supertramp. Har man set 127 hours kan man sagtens sammenligne de to film, for genren er stort set det samme. Hr. Supertramp forlader sit ellers trygge liv, uden at fortælle nogen om det. Han vil prøve at overleve aldeles på egen hånd, uden penge.
Hans drøm er at komme til Alaskas ødemark, for at prøve sig selv af som ægte friluftsmenneske, og finde sig selv. På sin rejse sletter han alle spor - parkerer bilen et sted i ødemarken, smider nummerpladerne ud og brænder sine penge. Han møder på sin vej en masse mennesker, som er veldig facinerede af hans valg, om at efterlade sit gamle liv og den materaielle afhængighed. Men han opdager til sidst, at lykken ikke er meget værd, hvis ikke man har nogen at dele den med.

I rolleopsætningen er bl.a. Emile Hirsch(Speed Racer), Kristen Stewart(The Twillight Saga), Vince Vaughn(Dodgeball, Wedding Chrashers, The Break-Up) og danske Thure Lindhardt og Signe Egholm Olsen.

torsdag den 6. september 2012

Ill Niño


Tilbage i metal-musikens tegn! Og så lægger jeg lige ud med et band, som holder sig lidt under overfladen, men alligevel ikke helt.
Det blev dannet i 1998 af trommeslageren Dave Chavarri. De hører til den nyere generation af metal-bands, sammen med Slipknot og KoRn bl.a.

Det lidt svært at præcisere deres genre 100%, dog er det under metal-genren, men de dækker over et par undergenrer. Jeg selv ville lægge dem i metalcore genren, dog med indspiration fra noget latinamerikansk musik ind over. De bliver associeret lidt med Sepultura, Soulfly og Machine Head.
Men selvom du ikke hører metal, men bare lidt rock, så synes jeg måske lige du skulle tage og prøve det alligevel, for det er ikke i den voldsomt slemme ende.
Hvis du mere til Hip Hop, kan du selvfølgelig også tjekke det, men i sidste ende er det jo bare op til én selv!

søndag den 2. september 2012

Rogue Assassin (War)

 
 
Genre: Action.
År: 2007.
 

Rogue var egentlig den originale titel, men for at det ikke skulle skabe forvirring og sammenligning med en anden film af samme titel, ændrede man titlen til Rogue Assassin i Europa, noget af Asien og Australien. Den Amerikanske titel er War.

Med Jet Li og Jason Statham er det bestemt en actionfilm, som lever op til forventningerne.
Det vil bestemt være en film for folk, som er tilhængere af actiongenren.

Den handler om FBI-agenten Jack Crawford, hvis partner bliver slået ihjel af en kendt lejemorder under navnet Rogue.
Jack bliver straks opsat på at fange sin partners morder, men han er sporløst forsvundet.
3 år senere dukker han op, for at afgøre en voldsom mafiastrid mellem San Franciscos asiatiske gangsterbander.
Jack står klar til at byde Rogue velkommen, men mister sin professionelle dømmekraft.
Krigen eskalerer og udvikler sig bare til et voldsomt mareridt for FBI-agenten, der så voldsomt tørster efter hævn.

Det var ikke en film jeg ellers kendte til før jeg en dag pakkede den ud af gavepapir, men den fangede mig bestemt.