 |
| Blackbeat i færd med en af deres lange række af koncerter i Emergenza. |
Mine tre kammerater, Lasse, Chris og Sidor fra bandet Blackbeat, havde lige vundet Emergenzas danske finale og nu var turen altså ved at være i retning mod hjemmet. Jeg var smadret efter mosh-pits, råben og en røvfuld gode øl.
Og pludselig vågner min kogede hjerne ved nævnelsen af mit navn. "Nååeh ja Nichlas du er også inviteret". "Øhm til hvad?" fik jeg lige fremstammet. "Til min og Mikkels fødselsdag på lørdag" sagde Mandy så.
"Nååeh" tænkte jeg bare, havde ikke engang bemærket, at jeg ikke var blevet inviteret. Men det var jeg jo så åbenbart nu.
Så gik ugen, ret hurtigt faktisk, for jeg var kun blevet givet en tretimers vagt på arbejdet. Lidt noget bæ, for man kan vel altid bruge nogle penge.
Men nu var det altså lørdag, i aften stod det på 18 og 19 års fødselsdag. Det er ellers snart noget tid siden jeg sidst var til sådan en. Jeg skrev lidt rundt, bare for at høre hvem der ellers ville dukke op, selvom det stod på facebook, men hvad fanden, det kan man ikke altid regne med.
Bevares ... De fleste kom da, men man kan da ikke være for sikker...
Ville tage hjem til Lasse før festen og drikke lidt, meeeen han var ikke klar, så et endte med et visit hos Jonas, hvor Martin også befandt sig. Ganske hyggeligt, øl, spiritus, shots og musik og så var vi da godt kørende og klar til fest.
Vores gave, under Martin og Jonas' geniale idé, var to bamser. En kanin og en and, som havde fået stoppet vores penge op i røven. Sjov idé, som egentlig siger lidt, hvis man tænker rigtigt over det.
Let beruset gik vi ud til bussen mod Karlslunde. Ja fordi det var hurtigere end at vandre tilbage til Solrød Station, og Martin prøvede at checke ind med sit master card.
Fra Karlslunde hoppede vi så på toget videre mod Greve, hvor vi så begyndte at gå. Her kom vi forbi et højhus(ja sikke meget vi fik set på vores store færd), som vi var meget betaget af fordi det mest af alt lignede noget der burde ligge i København. Vi nåede frem til at det måtte være kommunen og fortsatte den "lange" gåtur mod the location of the party!
Vi vidste ikke hvor vi var, og om vi overhoved gik rigtigt. Martin ringede til Mandy. "I skal bare kigge efter nogle flag, hvis i når motorvejen er i gået for langt". Vi vendte os om, der var nogle flag, men var det dér? Nej det var det selvfølgelig ikke. "Det er ved nogle blå huse" fortsatte hun i røret og vi besluttede os bare for at fortsætte.
Jeg konkluderede lidt, at Martin allerede var "godt kørende", for hver gang han så noget blåt, sagde han, "det må være derovre, der er noget blåt!"
"Det er en skraldespand din klovn," måtte vi tilføje på et tidspunkt, da han efterhånden havde sagt det tilstrækkeligt mange gange.
Nå men vi nåede frem til en fest, der blev holdt igang af en guitarforstærker, fordi at anlægget i festlokalet, åbenbart ikke virkede optimalt. Nååeh ja hvad faaaan!
Festen skred frem og det var faktisk ret underholdende, det kan også hænge lidt sammen med mængden af mennesker man kender, og den mængde alkohol man havde indtaget.
Både Lasse, Chris, Nichlas og en masse andre bekendte var kommet.
Så var der jo velkomstdrinks til de fremmødte, som bestod af ehhhhm, shots, tror jeg det var. Og nej ikke almindelige shots, det var gin blandet med vodka. Og jeg ved næsten hvad i tænke, "føj for helved!" men nu kommer det gode; Straks efter man havde taget sit shot, skulle man være klar til at få taget et billed.
Jeg tror ikke der var særlig mange der fik gode billeder, men jeg formåede at holde mine spastiske bevægelser inde, til billedet var blevet taget.
Jeg fortsatte med at hælde øl og ren Cuba caramel ned.
"When you're drunk, you forget your limit," og ganske rigtigt var jeg stander stiv. Det var faktisk dejligt, det var ellers længe siden, hæhæ!
Så begyndte det. "Ivrige" piger tror jeg lidt, nævner ikke navne, da det nok ikke ville være respektabelt overfor dem. Men der var tre.
Jeg havde besluttet mig for at ligge mig på græsset, det var da ikke vådt eller noget, havde jeg tjekket. 2 sekunder efter kommer den ene tøs, og vil hælde øl i munden på mig. Det tager jeg da glædeligt i mod, men jeg vidste så ikke at øllen ville ende i resten af mit ansigt. Det sveg i mine øjne. "Hvad fanden laver du!?" råbte jeg lidt i en "venlig" tone. Hun grinte bare sammen med en anden af pigerne og stak af igen.
Senere stjal de så Chris' øl. Om han fik den igen fandt jeg aldrig ud af, men jeg var opstemt på hævn og stjal så deres øl. Det resulterede i, at to piger tacklede mig og jeg skal da lige hilse og sige, at det ikke er nemt at undgå i beruset tilstand.
Øllen fik de ikke, men de fortsatte lidt med jagten og det endte lidt med, at den ene af dem hang mig om halsen indtil jeg fik rystet hende af.
Hvad jeg vidste af, havde to af dem kærester. Og jeg spurgte da også den ene, men nej, de var ikke sammen mere. Og jeg fik da også senere af vide af Martin, at den anden heller ikke var sammen med sin mere. Bevares, så det var måske dét skyldtes den offensive fremtoning.
Jeg skal ikke kunne sige det...
Det var ellers begyndt at blive koldt. Jeg kunne ikke holde ud at være inde for lyden fra guitarforstærkeren rev mine trommehinder i stykker.
Jeg var også blevet hæs, et godt bevis på at Nichlas altså havde været fuld i et godt stykke tid. Forresten var Lasse væk, havde ledt efter ham tidligere, men pist forsvundet var han. Nogle sagde at han var taget hjem.
Jonas var taget hjem, "arbejde imorgen," som var hans sædvanlige undskyldning.
Jeg hev mobilen frem, der var en besked fra hende den søde derhjemme. Skrev lidt med hende og klynkede over, at jeg ikke helt vidste hvordan jeg skulle komme hjem. Bingo! Det virkede, hun var villig til at samle mig op. Ja der er en grund til at det var hende den søde!
Klokken nærmede sig 4 stykker og hun nåede frem, Martin besluttede sig for at gå med, og straks stod vi på en parkeringsplads til et mindre komsammen. Dét var Vic for at hente Lasse, som kom vandrende fra en retning jeg ikke helt kunne gennemskue. De tog Chris med, og sådan endte en hmm kan man sige godkendt omgang druk.
