En festival der altid er herlig at være på! For jer der ikke ved det, er det ikke just en festival for alle. Eller alle er da velkommende, men jeg tror ikke lige, at den musik der bliver spillet falder i alles smag.
W:O:A er en metal festival, skal det skæres ud i pap, spilles der altså kun genre som heavy metal, black metal, death metal osv...
Dette års var så min tredje, men ikke just det bedste år. Bevares, musikken var da fed, men der var squ noget der rev lidt af stemningen i stykker, men mere om det senere.
Wacken ligger i det nordtyske Slesvig-Holsten, så det er ikke så langt igen. Højest en bustur fra København på ca. en 7-8 timers tid. Og så længe man er blandt gode venner, eller bare ligger sig til at sove, så tager det ingen tid!
Man skal dog ikke være nervøs for at tage afsted alene, for man finder squ nok nogen, man falder godt i spænd med alligevel. Selvom det er en tysk festival, så er der massere af danskere, nordmænd, svenskere osv.
![]() |
| Mini og John-Mark |
I år var jeg afsted med 3 af mine bedste kammerater. Mathias og John-Mark som jeg har gået i folkeskole med og Casper aka. Mini som vi har lært at kende via noget bræt-rollespil (Dungeons & Dragons).
Stort set den bedste flok at have med på en festival som Wacken, udover at John-Mark ikke er så metal mere som han tidligere har været, men fred være med det!
Lad os starte med busturen. Ja den var godt nok lang, og endda ekstra lang i år. Bussen brød sammen da vi nåede Odense, for at samle de sidste metalheads op. Forklaringen var at den manglede luft... Heldigvis lå der en McDonalds lige ved siden af, og der blev da undskyld med en ramme med free beers!
Timerne gik så med øl og de værste jokes om at "bussen mangler luft, så den må være forpustet".
![]() |
| Mathias og den tyske told |
Men videre gik det dog efter lidt tid. Vi fik lige købt et par rammer øl, da vi krydsede grænsen, og vi nåede næsten helt til festivalen, da vi blev stoppet af den tyske told.
Heldigvis skulle de bare tjekke om bussen havde tilladelse til at køre i Tyskland.
Klokken blev halv ni før vi nåede frem til Wacken og stemningen i bussen blev da lettet da vi endelig fik lov, at tage vores bagage på ryggen og vandre ind mod campingområderne.
John-Mark og jeg ventede udenfor, da vi havde lidt for meget bagage med, til at vi alle kunne bære på det.
- 2 telte.
- 2 pavilioner.
- 7 tasker (ink. håndbagage).
- 1 flag.
- 7 rammer øl.
- 3 festival-stole (Mathias havde ikke lige tænkt på at købe en).
![]() |
| Mini og starten på et spil majer den første aften |
Klokken blev dog ikke mere end 2-3 stykker, før vi hoppede ned i vores kropskondomer, for at få en god omgang søvn.
Næste morgen er bare en kliche på en festival. For der er mange festivals morgener, som er ens og denne var ingen undtagelse. Det var dræbene varmt inde i det telt, og selvom man føler sig træt tænker man alligevel "klokken må være halv tolv", men næh nej, klokken er faktisk kun mellem 7 og 9.
Alligevel slanger man sig ud af teltet, med sin stol og solbriller hvorefter man sidder og stirrer i halvanden time, indtil resten af campen vågner. Alle andre ligner en selv, bare en time tidligere. Det kan dog ske, at der er en som ser overraskende frisk ud.
Turen går nu op til morgenmadsteltet og her skal man undgå de pis-grave som er på Wacken, afløb mellem campingområderne, som flittig bliver brugt som pissoir, nååeh ja det gjorde vi da også selv.
Oppe ved morgenmadsteltet bruger man så det "bedste" tysk man nu kan, til at få noget at æde. Man kan godt forsøge på engelsk, men man får skam intet engelsk svar tilbage, for mange tyskere er ufattelig dårlige til engelsk.
Når man så har fået sit "Brötchen mit Schinken oder Eie und Eistee", vandrer man stille og zombie-agtigt tilbage til campen og tager sig sammen til at fortsætte resten af dagen.
![]() |
| Mig, John-Mark og Mini med vores flotte danske fane! |
Musikken startede føst dagen efter, så dagen stod egentlig bare på et kig forbi Metal Market og Wackinger Village.
Metal Market består af en masse boder, som sælger forskellige ting. CD'er, tøj, halsbånd, armbånd, drikke-horn, veste, sko, støvler, smykker, mærker osv.
Der er stort set alt, hvad et metalhead begærer.
Wackinger Village er en slags middelalder by. Her er der ridderkamp, boder som sælger mjød, sværd og rustninger og så meget andet.
Når man ellers ikke hører musik de andre dage, så opholder man sig et af de to steder. Eller i Beer Garden.
![]() |
| Bod i Metal Market |
Det var faktisk på Wacken, at jeg fandt min yndlings øl. Franziskaner hedder den og det er en weissbier. Jeg faldt for den fordi den smager så frisk.
Herhjemme har jeg dog ikke fundet den mange steder. Kun i Super Best ved deres specialøl.
Udover den bliver der solgt den tyske øl Beck's som også er en fin nok øl, men efter min mening ikke helt så god som Franziskaner.
I løbet af dagen faldt vi i snak med Mikkel og Lau som Troels(min efterskole roomie) og jeg også faldt i snak med sidste år.
I løbet af festivalen blev de efterhånden en del af campen, sammen med Henrik. Henrik er folkeskolelærer og et af de stiveste mennesker jeg nogensinde har mødt. Det skal dog også nævnes at han var en ret så flink fyr.
Når han sov, kunne man altid se hans støvler rage ud af teltet. Men han var altid rar at være iblandt, for han sagde ikke så meget. Han sad bare og drak sine 4 øl i timen, og grinede lidt af noget vi andre sagde i ny og næ.
Det meste af dagen, brugte vi også på bare at sidde i campen og høre musik. Vi havde et anlæg man kunne slutte sin Ipod til, og så var vi ellers igang med Slipknot, Slayer, Svedbanken, Terkel i Knibe, Judas Priest og så meget andet...
![]() |
| Mini, Lau, Mikkel, mig og Mathias |
Her stod den på gratis djævlebryg og konkurrencer. Det tog dog lidt overhånd, da den ene dommer bare begyndte at kyle alle premierne ud. Så gjaldt det bare om at rage til sig.
Det var dér at jeg fik bandet You Me at Six's nye cd lige i hoved.
![]() |
| Mig, John-Mark og Mini på besøg i nabocampen, hvor Ane-Sofie(t.v.) bl.a. boede |
Senere på aftenen vendte vi tilbage under vores egen pavilion, for at fortsætte det festlige humør.
Et stykke tid sad vi for os selv, selvom nabo-campen ivrigt prøvede at få kontakt til os uden held.
Til sidst rejste en stor mand ved navn Tobias sig og i selvskab med Ane-Sofie, kom de to over og tvang os nærmest til at gøre dem selvskab.
I denne camp boede også Nicholas som vi havde gjort bekendskab med siden første aften. Da jeg på vores anlæg havde fået noget Judas Priest til at blæse igennem, var han der med det samme. Han og jeg havde åbenbart en fælles entusiasme for bandet.
![]() |
| Mini efter at have løsrevet sig fra stolen Mathias havde tapet ham fast til |
John-Mark var gået i seng, men festen var da bestemt ikke slut. Mathias kunne ikke engang stå oprejst og fik pludselig til idé, at Mini skulle spændes fast til sin stol med gaffatape.
Meget af morskaben skyldtes måske den alkohol vi havde indtaget i løbet af aftenen, men Mini fik med hjælp fra undertegnet, revet sig fri.
Men han kunne ikke engang pisse i fred før Mathias straks var ifærd med at tackle ham. Det mislykkedes dog heldigvis for Mini, selvom det kunne have set ualmindeligt sjovt ud.
Næste morgen var nøjagtig som dagen før.
Denne dag ville festivalspladsen åbne og musiken ville starte. Og som de sidste to år er det det tyske Skyline der i samarbejde med Doro og U.D.O., åbner scenerne. Dog var U.D.O. ikke med i år, da han selv skulle optræde senere på dagen. Og det var da også fedt at høre gamle Accept-klassikere som "Princess of the Dawn", men for satan han er faldet af på den.
Og jeg siger jer, hvis ikke man er træt af tyske metal musik, så kan man godt blive det i løbet af den uge. For hvis der er noget tyskere er stolte af, så er det deres egne metal-bands. Nååeh ja bevares, der er da nogle gode imellem, men for silvan hvor er der også meget bæ, for at sige det rent ud.
![]() |
| Vi venter på at Volbeat går på |
Efter at Thomas Bredahl er blevet skiftet ud med tidligere Mercyful Fate guitarist Hank Shermann, har piben helt bestemt fået en anden lyd. Og det gjorde bare bedre at de forskellige featuring kunstnere, var med på diverse numre. "Barney"(Napalm Death), "Mille"(Kreator), Michael Denner(Mercyful Fate) og Jakob Ölund med sin fede slap bass!
Den eneste der faktisk udeblev var Pernille Rosendahl(tidl. Swann Lee, nu The Storm).
Under koncerten forsvandt Mini pludselige blandt de mange mennesker, men han kom mirakuløst tilbage til Mathias og mig hen imod slutningen af koncerten, så vi alle tre kunne skråle med på de længe ventede ekstra numre.
John-Mark, Mikkel og Lau forsvandt fra os før koncerten. Det var noget med at John-Mark og Mikkel skille på potten. Og Lau han fulgte bare efter.
Der gik ikke engang 2 minutter, før Mikkel og John-Mark kom løbende fra den modsatte retning af, hvor de først var gået hen. Dette forvirrende scenarie var nok til at Mini, Mathias og jeg selv ikke gad følge trop. Så vi besluttede os for, at gå ind i den voldsomt voksende crowd. (I bunden af indlægget har jeg linket det meste af Volbeats koncert)
![]() |
| Jeg selv med en god øl og det højt elskede "anlæg" |
Dagen efter var noget helt andet! Vi startede ud med, at have høj sol og hedebølge, som de andre dage. Det skal nok siges at vi havde klaget en del over det, og ja vi spørg også os selv hvorfor?
![]() |
| Mig iført det sexede regntøj, lige før det voldsomme vejr |
Bah! En smule regn skulle da ikke slå os ud. Det var i det mindste ikke værre end Roskilde 2011.
Lige inden vejret for alvor var blevet voldsomt, kom Mini og Mathias lige med nød og næppe tilbage under pavilionen. Ikke fordi den hjalp så meget nu, da vinden alligevel blæste al regnen ind af de åbne sider.
![]() |
| Den mudrede festivalsplads efter det første regnskyl |
Jeg havde ingen gummistøvler med, men alligevel var mine sko dem der holdte mest tæt.
Dog skulle man passe på hvor man trådte, det var en større videnskab at komme igennem alt mudderet.
Det tog altså dobbelt så lang tid at komme fra campen og op på festivalspladsen.
Og derop skulle vi. Idag stod den nemlig på Napalm Death, Hammerfall, Dimmu Borgir og In Flames. Fede koncerter hver og en.
Da vi kom tilbage senere på aftenen var John-Mark forsvundet. Ja eller han var lige i nærheden, men det vidste vi ikke, før Mikkel kom over og fortalte os at han sad og drak sig stiv, i den østigske camp der lå bag vores.
Det var fantastisk, det vi ikke havde formået på 3 dage, havde de klaret på lidt under 3 timer. At drikke John-Mark stiv, selvom han tidligere havde sagt "jeg gider ikke drikke mig patte-stiv". Men patte-stiv det blev han. Men det opdagede vi først da vi kom tilbage fra D-A-D koncert, hvor Jesper Binzer talte tysk til publikum, på trods af at de fleste nok var danskere.
![]() |
| Under In Flames koncerten |
Klokken var lidt over fire, da vi var tilbage og John-Mark lå fortabt og fordrukket i det ene telt. I forteltet havde han haft et "lille" uheld og på trods vores optimistiske tilgang til situationen, fik vi en ordentlig svinetur. Vi tænkte straks at det var alkoholen der talte for sig. Jeg satte mig over til Mikkel, som sad i den østrigske camp. Mathias og Mini tog sig kærligt af John-Mark, så han kunne sove trygt.
![]() |
| D-A-D gik på klokken tre om natten |
De var begejstrede for vores skolesystem og film. Ja endda vores film. Der rynkede Mikkel og jeg lidt i panden og kiggede på hinanden, men i Østrig er danske film såsom De Grønne Slagtere, Adams Æbler, Pusher og Blinkende Lygter oversat til engelsk tale.
Næste dag var den sidste, og jeg havde dagen forinden fået styr på mudder problemet. Simpelt nok havde jeg taget to skraldesække, stukket mine ben ned i dem og tapet dem fast - gaffa er altid godt at have med på en festival!
Idag stod den på Cradle of Filth, Amon Amarth og Scorpions. Amon Amarth havde vi set før, men det er altid fedt at genopleve et band, og de skuffer bestemt aldrig.
Da det begyndte at regne under Scorpions koncerten, besluttede vi os for at rende tilbage i campen, da den først var slut. Og ikke at Scorpions ikke er et godt band, men nøøøjh hvor var deres optræden langtrukken. Desuden kom deres bedste nummer, "Rock you like a Hurricane", først til aller sidst.
Så kom dagen endelig hvor vi skulle hjem fra mudder helvede! Alt det mudder havde fuldstændig dræbt festivalens stemning. For de fleste ihvertfald.
Og hvad sker der? Vores bus kan ikke komme ind og parkere, fordi der holder en anden bus i vejen.
En time senere lykkedes det dog og vi drog hjemad mod det danske land.
I troen om at vi ville stoppe i grænsen på vejen hjem, blev vi meget skuffede, men tanken om sparede penge, hjalp dog lidt på humøret.
Det røg dog hurtigt da bussen igen gik i stykker, midt på fyns motorvej. Man skulle tro at de ville vælge en anden bus efter at den gik i stykker på vejen derned?
Da vi blev samlet op af en ny bus, stod den da på et par gratis rammer øl. Turen fra fyn til København var pludselig ikke så lang.
I bussen stod den på guitarspil, jubel og et opmuntrende spil majer.
Jeg tror at min kæreste, der var kørt ind for at hente mig, kunne mærke den gode stemning vi havde med fra bussen. Vi alle sagde farvel og forlod hinanden med ironiske råb om, at der ville være opvarmning i Mikkel og Laus lejlighed senere på aftenen.
Det blev dog ikke til noget, men Mathias og jeg selv fortsatte dog festen i bilen hele vejen hjem til Solrød Strand. Bevares der var lige et par stop, grundet at der skulle vandes nogle blomster, men hjem kom vi til sidst.
Der var ingen tvivl om, at hjemturen havde givet hele oplevelsen et hak ekstra opad, hvilket jeg selv fik mærket, da jeg senere hilste på min aftensmad igen.
Men tusind tak for opmærksomheden og interessen! Vi ses måske på Wacken igen, til et forhåbentligt bedre vejr, næste år!
![]() |
| Mini, mig og Mathias til Cradle of Filth - taget af et venligt metalhead, som så at Mathias bestemt ikke havde evne for at få et godt billed af os alle tre! |
Andre koncerter fra festivalen kan evt. findes på youtube!
Stay metal! - Rockers Blog - Nich aka. Barakonyi!
















Ingen kommentarer:
Send en kommentar