tirsdag den 16. april 2013

Musikpanelet på 7'eren

Jeg troede det var løgn. Det måtte squ da være en der tog pis på mig. Hvornår var den sendt tænkte jeg. En uge siden. PIS!
Jeg skyndte mig at svare. Tænk nu hvis det var for sent. Jeg svarede og håbede på at jeg stadig kunne nå det. Mit hjerte sad helt oppe i halsen. Sikke noget, var helt ude af mig selv. Var det virkelig sandt?
Allerede dagen efter havde jeg fået svar "Hey Nichlas, FEDT! Det er jeg super glad for at høre :)"


Lad mig lige spole lidt tilbage.
Jeg havde et par gange lagt mærke til at jeg havde fået en besked på youtube, men jeg tænkte at det vel bare var en kommentar på en video eller lign.
Jeg ignorerede det i et stykke tid, men blev vist nok lidt træt af at kigge på det til sidst. Sååeh jeg tjekkede det til sidst. Og straks begyndte det at løbe mig koldt ned at ryggen.
Jeg havde fået en besked fra en fyr der hed Frederik, som sagde at han var tilrettelægger på "sbstv" og søgte nogle interessante mennesker til at være musikanmeldere i et nyt musikprogram ved navn Voodoo. Først troede jeg jo selvfølgelig at det var en stor fed joke. Vidste ikke hvad jeg skulle svare. Sikke en chance tænkte jeg bare.
Jeg svarede jo selvfølgelig tilbage til Frederik og fortalte ham at jeg MEGET gerne ville være med, og undskyldede mit meget sene svar.
Jeg tænkte bare "FUCK", hvis det var for sent, så ville jeg have været ufattelig dum ikke at tjekke. Det var nok for sent egentlig.

Til min store lettelse var det ikke for sent og som tidligere nævnt var Frederik henrykt over at jeg ville være med. Jeg blev sat mere ind i tingene. Jeg skulle være en af flere musikanmeldere som ville være en del af, den nye ungdoms kanal, 7'eren's musikprogram. Vi ville hver uge få et album tilsendt, høre det og derefter filme os selv imens vi anmeldte det. Blandt andet ved at sige vore bund ærlige mening.
Det passede mig helt fint. Det ville være for voldsomt at kalde det "a dream come true", meeeeen det er da et lille hul til noget der kan blive større!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar