tirsdag den 11. september 2012

I Dannelsen


Ikke at vi var et særlig godt band, men vi var da bedre end så mange andre amatørbands.
Man kan sige at vi blev dannet lidt ved en tilfældighed, tilbage i 2010.

Det var vinter, eller begyndelsen på foråret og vi var alle samlet i Solrød Gymnasiums musiklokale.
Jeg husker svagt at rapperen Marcus P var tilstede, men det var dér at Sidor ville afprøve en ny sang han havde rodet lidt rundt med. "Mentalt System Overload" hed den og Sidor viste guitaristerne hvordan guitaren skulle svinges og mig hvordan sangen skulle synges - en kreativ mand er han, det må man give ham.
Snart kunne man fra lokalet høre Sidor skyde sangen igang på trommerne, som efterfølgende tordnede igang med guitar og bas.
I starten mindede vi lidt om Nephew med hensyn til den musikalske lyd og den meget mærkelige sangtekst, med et ellers seriøst budskab.

Jeg startede med at synge:
"For lang fra jorden, for tæt på Mars
En milliard køer, støtter All-Stars"
Dansksprogede sange havde jeg nu selv altid været imod, men på en sær måde så var den her squ meget fed. og energien eksploderede, da vi i fællesskab sprang ud i omkvædet:
"Mentalt System Overload
Janteloven den er i overflow"
Det var for fedt, og vi var da enige om at det ikke var sidste gang at vi spillede den sammen.
Det udviklede sig senere til et band uden navn, som efterhånden øvede sammen tit og ofte.
En dag kom Jakob stormende ind og sagde, at der ville starte en ny talentkonkurrence op i Solrød.
Solrød Band 2010, hvor vinderen ville vinde en dag i professionelt studie og få indspillet en sang eller to.
Det tilbud kunne vi selvfølgelig ikke stå for, så vi meldte os straks til, men fandt ud af, at vi skulle indsende en demo.

Sidor bag trommerne til
indspilning af demo i Havdrup
Det gjorde vi på en klub i Havdrup, som havde grejet til at indspille. Ganske vist ikke lige med den optimale lyd, men det var bedre end ingenting.
Indspilningen af demo var selvfølgelig vores egen "Mentalt System Overload" og en cover version af Blurs "Song 2".
Chris kunne åbenbart, af uklar grund, som jeg ikke lige kan huske, ikke være med til indspilningen. Så det var hhv. Sidor og Jakob, som måtte gribe til bassen.
Jakob stemmer guitaren inden
indspilningen i Havdrup
Men demoerne blev indspillet og sendt, og jeg må da sige, at dengang synes vi at det var over-mega-vildt-godt, men for at være ærlig, så var det noget værre lort vi havde indspillet. 

Men det var nok meget godt set i bakspejlet, da vores konkurrenter senere undervurderede os en del.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar