Pludselig går det stærkt!

En helt almindelig fredag! Uden en fis at tage sig til. Ja det ikke meget man kan foretage sig, når ikke man har nogen penge. Men jeg stod da op, og sprang næsten i kludene, da jeg opdagede at jeg nok havde sovet lidt længe.
Fint nok, så stod den på lidt tv. Ikke nogle interessante programmer, det jeg ihvertfald startede med at se var filmen Min kone er en øksemorder, tror jeg nok den hed. Hmm videre til DR1, der var Gintberg på kanten. Så gav jeg TV2 et forsøg, Det mig eller hunden, ja jeg kunne jo ligeså godt se det, jeg havde jo ikke noget andet interessant at tage mig til.
Efter det var slut var det squ tid til noget frokost. Imens jeg så noget jeg synes er vældig interessant; Alarm 112.
Så skulle jeg ud og slå græsset, det havde ikke fået tæsk i lang tid, så nu måtte det være på tide. Jeg tog mine høretelefoner og Ipod så jeg i det mindste kunne høre lidt musik imens.
Ja alt i alt så var det vel en almindelig, kedelig fredag. Men hvad skulle jeg lave om aftenen? Ikke en fløjtende fis. Det troede jeg ihvertfald ikke, men så skrev Martin: "Kom på Tex". "Jeg har ingen penge," måtte jeg svare, for ærlig talt så er det ikke skide sjovt, at sidde blandt sine venner og alle stamkunderne og være ædru, imens de bare bliver mere og mere visne.
"Nå okay" svarede han næsten straks igen. Jeg sukkede dybt, for jeg ville jo gerne, det var snart også et stykke tid siden, jeg havde set dem.
Der gik et stykke tid, og snart kunne jeg igen se at skærmen på min mobil lyste op med Martins navn. "Kom nu på Tex! Lasse og jeg sponsorerer dine øl". Fantastisk, hvem kan afslå det? Men det gjorde jeg, "Ej jeg vil squ helst ikke skylde penge", "Hva snakker du om? Vi giver, du skal ikke tænke på noget".
Så måtte jeg smide håndklædet i ringen, gå ind til min moder og så høfligt spørge, om hun ville køre mig ned til Tex, som ligger i Solrød Centeret, overraskende tæt på gymnasiet.
"Har du nogen penge?" spurgte hun. "Nej, ikke en øre", svarede jeg straks igen, som om jeg var forberedt på, at hun ville spørge. "Det jo derfor jeg spørg, du skal da ikke nasse på dine venner" sagde hun og fik mig lokket med hen til banken så hun kunne give mig nogle penge.
Lidt pinligt men altså, jeg tager da gerne imod venligheden! Dér stod Chris, han skulle også hæve penge, og straks gik snakken med, at alle mine kammerater havde fundet jobs. Overraskende mange af dem som skolevikar.
På Tex blev der taget godt imod os. Gensyns krammer hist og her. Kun drengene, nååeh ja også Lasses kæreste Victoria.

Solrød kommune er den røde plet på kortet

Vi sad udenfor, lidt koldt bevares, men det var da også hyggeligt. En lille scene var blevet sat op i nærheden, det var åbenbart MC Clemens der skulle optræde. "Hva fanden laver han i Solrød?" blev der spurgt om flere gange. Og det er ikke så mærkeligt, for Solrød er en forholdsvis lille kommune syd for København og lige nord for Køge.
Kendte mennesker fra Solrød kan man vel nok nævne Uffe Holm, Jon Dahl og Remee.
Lasse Rimmer bor her også, eller det ved jeg ikke om han gør længere.
Kim Larsen har da også lavet en sang der hedder "Pas på svinget i Solrød".

Men nok om det. MC Clemens gik på at vi blev dirigeret indefor, da vi ikke måtte sidde ude på terrassen og drikke. Der var efterhånden blevet hældt et par fadøl og nogle grønne Tuborg ned, og pludselig slap pengene op. Ja det sker jo.
"Jeg giver," sagde Martin og tak som byder! Vi fortsatte i højt humør, men Lasse, Chris, Vic, Jakob og Thor tog videre ind mod København. Mini sluttede sig til os, og jeg gjorde, som jeg normalt gør når jeg er fuld, begyndte at snakke med gud og hver mand.
Før jeg vidste af det, havde jeg overhalet dem allesammen indenom og måtte næsten lægger mig ned og holde fast i jorden, for ikke at falde. Pludselig gik det stærkt, og jeg måtte indse, at tiden vist var inde til at smutte hjemad.
Og når man er fuld, er der intet bedre end at komme hjem til Burger Kings Bacon Whopper Cheese menu!

God weekend! I aften står den på hyggelige festligheder, med de herlige mennesker fra efterskolen!